Change language

Klub Soja præsenterer: Himmelrum / Tettix Hexer

23 mar

Dato

23.03.2018, 21:00
60 kr.
Dør kl. 20.30
Klub Soja åbner koncertsæsonen med to yderst originale performere, hhv. et band og en solist.

Himmelrum er et københavnsk firkløver, som spiller eksperimenterende rockmusik. Kvartetten tager afsæt i langstrakte og sårbare melodier, som fører ind i et vildt, løssluppent og støjende univers. "Fri interplanetarisk udforskning gennem synæstetisk rockmusik” lyder beskrivelsen i Dagens Lyd.

Eigil Pock-Steen - trommer og synthesizer

Carlo Janusz Becker - trompet og orgel

Casper Munns - guitar og bas

Matias Milling - guitar og synthesizer

 

Tettix Hexer er en musiker, som er svær at fastholde. Anonym og excentrisk på samme tid med en lyd af fremtid blandet med elektroniske længsler, der synes at skue tilbage. Som det hedder om den gådefulde kunstner i en beskrivelse, der florerer på nettet: "A world of intense tonal sensation, heavily pulsating (meta)progress, enigmatically engaging pattern-beats, energetic emancipation."