Change language

  • Dansk
  • English

Klub Soja: Ida Wenøe m. band / Jeppe Zeeberg and the Absolute Pinnacle of Human Achievement

27 mar

Dato

27.03.2020, 20:00 til 22:00
Billetinfo på vej
Bryggens alternative musikklub inviterer til en aften med funky post-modernistisk punkjazz og dansk folk noir.

Ida Wenøe med band

Med sit andet soloalbum ”The Things We Don´t Know Yet” har den danske folk noir kunstner Ida Wenøe skabt en samling sange, som fra et dybt personligt udgangspunkt udforsker kærlighedens væsen. Det er en modnet sangskriver, der har skrevet disse ni nye sange. ”This little town girl from Scandinavia”, som hun synger i ”Circus Season”, har oplevet lidt af hvert på landevejen i de fire år der er gået siden debutalbummet ”Time Of Ghosts” udkom og blev fulgt op med hundredevis af koncerter over hele Europa og i Nordamerika. De nye sange er båret af en lyrisk inspiration, der tåler sammenligning med legender som Leonard Cohen, Joni Mitchell og Nick Drake, og samtidig er melodierne enkle og stærke, og stemmen har en indre troværdighed, som man bliver ramt af med det samme.  Ida var tidligere frontfigur i folk-trioen Boho Dancer som fik succes i Danmark efter de vandt DR Karrierekanonen i 2011, men Ida gik i 2014 solo og udgav i september 2015 debut albummet ”Time of Ghosts” i Norden. Albummet fik flot respons, særligt fra udlandet, og Wenøe har spillet koncerter og showcase festivaler i England, USA, Sverige, Schweitz, Polen og Tyskland i løbet af de seneste par år. Hun har haft base i Berlin fra 2015-17 for at søge ny inspiration og bygge sin karriere op i Tyskland, men er nu tilbage i København.

Lyt  til Ida Wenøe her
 

Jeppe Zeeberg and the Absolute Pinnacle of Human Achievement

Jeppe Zeeberg er en af den danske musikscenes mest originale og egenrådige pianister/komponister. Hans musik er blevet kaldt "A beautiful, convincing proposal for how modern jazz or contemporary music may sound" af All About Jazz, og han er aktiv i utallige sammenhænge, både som bandleder og som del af kultbandet Horse Orchestra. Zeebergs nye projekt The Absolute Pinnacle of Human Achievement er en kvartet som består af en lille samling af Københavns friskeste (både modsat umodne og trætte) musikere indenfor det abstrakte felt. Bandet tager ved denne koncert udgangspunkt i Zeebergs kommende udgivelse Universal Disappointment, og musikken er en slags eksperimenterende, funky post-postmodernistisk punkjazz-hybrid med rock'n'roll-attitude og et glimt i øjet.

If Zeeberg isn't a genius then he certainly ranks pretty close to one.
- All About Jazz

Lyt til Jeppe Zeeberg her

 

Klik her for at finde Klub Soja på facebook