Change language

  • Dansk
  • English

Henning Stærk

  • Henning Stærk i Kulturhuset Islands Brygge
25 jan

Dato

25.01.2020, 21:00
Forsalg: 220 kr. + gebyr / I døren: 250 kr.
Dørene åbnes kl. 20.30
Så er der klassisk rock'n'roll med Henning Stærk

I 2019 fyldte Henning Stærk 70 år, og det fejrede han med manér sammen med sit store og trofaste publikum i det ganske land, da han med sit velspillende band fortsatte 'The Never Ending Tour'.

Henning Stærk indspillede sin første single i 1967 og senest, i 2017 og 2018, udgav Henning Stærk to nye singler digitalt: ’Big Boss Man’ og ’Someone You Love’. Sidstnævnte skrevet af Tina Dickow.

Landevejen blev Henning Stærks skæbne, og siden han begyndte at spille, har det altid været kontakten med publikum og livekoncerten, der har været ledestjerne for hans vej. Selv efter mere end 3000 koncerter og i en alder af 69, glæder han sig, hver gang han skal afsted. Og der skal meget til at holde ham fra det. Selv ikke slidgigt i knæene, som i en periode har betydet, at en stol var nødvendig, har holdt ham tilbage.

”Et liv med rock’n’roll er ikke skånekost. Og mange i min generation - mig selv inklusive - har været hårde ved sig selv. Men lysten til musikken og den magi, der opstår, når man spiller en koncert for et medlevende publikum, holder mig i gang”, siger han.

Derfor fortsætter tourbussen ufortrødent med at rulle i 2020.

”Lysten til at spille er stadig fuldstændig intakt. Og med årene er jeg blevet stadigt gladere for at spille lige nøjagtig den musik, jeg holder allermest af”, siger Henning Stærk.