Change language

  • Dansk
  • English

Geyser by the Sea: The Mommyheads (US) / The Tree House Colours / Parabel y Los Parientes (AR)

27 aug

Dato

fre. 27. aug. kl. 12.30
Gratis
Oplev gratis livemusik på havnefronten til Geyser By The Sea

Nyd aftensolen uden for kulturhuset med god musik til Geyser by The Sea. Denne udgave af Geyser By The Sea er speciel, da den foregår i forbindelse med årets Kulturhavn Festival. Musikken starter denne gang allerede fra kl. 12.30 og mad og drikke kan købes i Bryggens Spisehus.
 

Musikprogram:

 

12.30 - The Mommyheads (US)

Det New York-baserede indierockband The Mommyheads har lavet musik siden 1987. De har en lang række udgivelser bag sig. Senest har de udsendt albummet ’Coming Into Beauty’ fra i år.
 

13.30 - The Tree House Colours

The Tree House Colours tager elementer fra garagerock, forvrængede guitarer og gadesmarte tekster, som de kombinerer med en spontanitet der sender deres popmusik i hurtigt kredsløb. Bandets intuitive tilgang til musikken reflekterer deres tro på punkens autenticitet og de farverige melodier og rytmer afspejler deres individuelle baggrundshistorier fra undergrund-klubkulturen, Stengade 30’s røgfyldte rub’dub søndage til salsadansende aftener ved vandet. Deres inspirationskilder er bl.a.: Betty Davis, John Lennon, Kliché, Buddy Guy og The Beastie Boys. Artister som har inspirereret deres passion for at optræde, mod til at eksperimentere og deres humoristiske sans. Trioen, som består af to elguitarer og trommer, fremfører ofte deres sæt med en hurtig, illuminerende lyd.
 
 

14.30 - Parabel y Los Parientes (AR)

Den argentinske sangskriver PARABEL præsenterer sit nye album "PARABEL Y LOS PARIENTES" med sit band, der blander klassisk argentinsk rock med en ny elektronisk poplyd. Musikken indeholder intense harmonier og tekster på spansk tilsat et frisk strejf af groove og improvisation. Han optræder med LOS PARIENTES (de pårørende): Rafael Margueritte (trommer), Mauro Martinez Girardi (bas), Guido Marchetti (guitar) og Julieta Rod (guitar og kor).

 

Om Geyser by the Sea:
Kulturhusets faste sangskriverscene, Klub Geyser, rykker ud 'by the sea' med to til tre bands og solister på udvalgte fredage kl. 16.30 i maj, juni, juli og august. Og der er altid fri entré. Årets program byder på alt fra hyggelig folk-pop til jazz, soul og melodisk rock fra ind- og udland og kan nydes kvit og frit. Musikken starter kl. 16.30 og mad og drikke kan købes i Bryggens Spisehus. Geyser by the Sea er en sommerlig og gratis udgave af Klub Geyser, der arrangerer sangskriver-aftener ca. en gang om måneden i Kulturhuset Islands Brygge.