Change language

  • Dansk
  • English

Funky julefest: Papa’s Got a Brand New Bag - James Brown Tribute

07 dec

Dato

07.12.2019, 21:00 til 23:00
175 kr. + gebyr / 200 kr. i dørsalg
Dørene åbner kl. 20
Årets mest funky juledansefest bliver igen i år med bandet, som får alle ud at danse til det fedeste Funk, Soul & Disco - James Brown Style!

Du behøver blot at se denne video fra sidste års koncert, så ved du stemningen og musikken er i top og leveret af fantastiske musikere og JB lovers. ÅH yes – det er funky!

Se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=4EcrRz1S540

Det er 12 år siden i december, verden mistede en musiklegende, som aldrig kan erstattes. James Brown levede for sine fans med over 100 millioner solgte albums, og med titlen The Hardest working man in showbusiness var verden hans hjem.  

Traditionen tro mindes og genoplever musikere og fans The Godfather of Soul’s musik live med artister, som elsker ham og er inspireret af James Brown fordi han har præget musikindustrien som få i verden. Faktisk er han stadig den mest samplede kunstner i verden gennem hele fire generationer. Det bliver det tætteste du kan komme en live-koncert med James Brown – med minder, taknemmelighed og kærlighed til en svedig FUNK-brag af en fest!

Glæd dig til verdenshits som "Sexmachine”,  "Give It Up & Turn It Loose", "Papa's Got a Brand New Bag", "It's a Man’s World" og "Cold Sweat"  blandt de mange hits som kan høres LIVE den 7. december i Kulturhuset Islands Brygge.

På scenen live med deres bedste James Brown sange: Rudee G. Richards & Al Agami plus gæstesolister med "Papa's Got A Brand New Bag" - det mest funky og svedige band, som i 25 år har spillet de James Brown numre som der er blevet danset til verden over i mere end fire generationer. Keeping the funk alive!

Papa’s Got A Brand New Bag er en flok veteraner fra den mere groovy del af den københavnske musikscene. Med musikere fra Napoleon Solo, Bik Stok, Kenneth Bager Experience, Fastpoholmen, Baby Love, Lucy Love og mange andre konstellationer fra den københavnske ska- og funkscene er det en erfaren enhed af professionelle musikere med en solid baggrund i den mest dansable del af populærmusikken. Husk danseskoene, saml vennerne og gør dig klar til fantastisk funky aften. 

Fans og musikere, lad os fejre James Brown, en legende som aldrig vil dø… helt.