Change language

  • Dansk
  • English

FRA NATUR TIL BETON - EN GRØN UDVIKLING?

  • Foto: Niels Lyksted
08 aug

Dato

søn. 08. aug. kl. 11.00
Gratis
Arrangementet foregår ved Vagthussøen på Amager Fælled.
Mød Amager Fælleds venner til en snak og rundvisning på Amager Fælled.
Mød op i smukke grønne omgivelser til en dialog om Amager Fælled-sagen og tag med på en af Amager Fælleds Venners guidede ture omkring Lærkesletten og Tornsangerland. På turen kan du lære om området, hvad der sker og allerede er sket – og hvilke konsekvenser en realisering af det planlagte byggeri på Amager Fælled vil få for dyreliv og den vilde natur.
 
I vores bod på Fælleden er det muligt at købe hoodies (hættetrøjer), t-shirts, badges og muleposer. Og så kan du lave dit helt eget #BevarAmagerFælled-badge (gratis).
 
I boden byder vi også på en øl eller vand – og ikke mindst en god snak med Amager Fælleds Venner om, hvordan vi som københavnere tager et fælles ansvar for en grønnere og mere naturrig udvikling. Det er ikke for sent at stoppe det planlagte byggeri, men det er en opgave, vi må løfte sammen.
 
Du kan møde Amager Fælleds Venner i boden hver anden søndag i løbet af de næste to måneder, dvs. 27. juni, 11. juli, 25. juli og 8. august – fra kl. 11 til 17 på Amager Fælled ved Vagthussøen.
 
De guidede ture finder sted samme dage kl. 12.00 og igen kl. 14.00. En tur varer ca. 1½ time og starter ved Vagthussøen.
 
Tag familie og venner med og nyd en dejlig dag i naturen!
 
Tilmelding er ikke nødvendig. Spørgsmål kan rettes til info@amagerfaelled.dk