Change language

  • Dansk
  • English

Fotoudstilling: Runapa Kawsana Allpan - Verden Vi Lever I

01 okt

Dato

tor. 01. okt. kl. 09.00 til man. 30. nov. kl. 22.00
Fri entré
I Hvid Boks
Kom med på en rejse ind i Amazonas regnskov - et af verdens største og vigtigste økosystemer.

Kunstner Maria Tauber Wiese har boet i Amazonas regnskov siden 2016 og arbejder for at bevare livet i skoven sammen med biologer, kunstnere og oprindelige folk. Kunstudstillingen 'Verden vi lever i' inviterer til refleksion og dialog gennem historiefortælling, fotografier, malerier og lyd - med ønsket om at fremme og styrke menneskets forbindelse til naturen.

Udstillingen er en del af kunst- og uddannelsesprojektet Runapa Kawsana Allpan , hvis mission er at styrke de oprindelige folk i deres identitet og at bevare biodiversiteten gennem udviklingen af et læringsspil og udstillinger i Peru og Danmark.

Alle fotografier er taget af Maria og viser naturen og hverdagslivet for beboerne i regnskoven. Hvert år præsenterer projektet en udstilling og forskellige workshops i Kulturministeriet i Peru og kultursteder i Danmark, og nu kan udstillingen opleves i Hvid Boks i kulturhuset. 

Kom og bliv forelsket i den smukke natur!

I forbindelse med udstillingen vil der være workshops for børn og voksne.

Fri entré / Udstillingen er åben hver dag kl. 9 – 22.