Change language

  • Dansk
  • English

Flyttet til den 16.10: Depeche Mode Tribute: Enjoy The Silence Live - Violator 30 års jubilæum

08 maj

Dato

lør. 08. maj. kl. 20.00
Forsalg: 175 kr. / I døren: 210 kr.
Koncerten er flyttet til den 16.10 - 2021.

Billetinfo:

Vi er desværre blevet nødt til at flytte koncerten til den 16.10-2021.

Har du købt billet til koncerten og ønsker du at komme til koncerten den nye dato, medbringer du bare din nuværende billet. Ønsker du at få refunderet din billet, skal du senest d. 14.3-2021 sende en mail til: kashan@kk.dk med dit navn samt mailadressen, som billetten er købt gennem. Vores billetudbyder Billetto.dk har meldt ud, at der kan gå op til 21 hverdage efter den 14.3 før pengene er refunderet.

Har du allerede skrevet til Billetto eller kashan@kk.dk bedes du gøre det igen. Beklager besværet.

Kh / Kulturhuset Islands Brygge

-------------------------

Vi hylder Depeche Modes mesterværk 'Violater' sammen med tributebandet Enjoy the Silence

Denne aften er der sort tøj og synthesizere på plakaten, når Depeche Mode jam-bandet 'Enjoy The Silence' spiller i Kulturhuset på Islands Brygge. Det er 30 år siden i 2020, at albummet 'Violator' med hits som World in My Eyes, Personal Jesus, Policy of Truth, Enjoy The Silence endelig kom til verden samlet på ét album…og sikke et mesterværk. "Det skal fejres med alle vores danske Devotees", siger forsangeren fra Enjoy The Silence, Kim Ringgaard. 

Enjoy The Silence spiller den samme musik som Depeche Mode: 80‘ernes største synthesizer-band. Kodeordet er jamband. Enjoy The Silence låner Depeche Modes sange og forvandler dem til live-oplevelser.

Når kun det næstbedste er godt nok 

Bandet spiller Depeche Mode sange, men gør sig ingen illusioner, "Vi er ikke en præcis kopi af dem, og kan selvfølgelig ikke erstatte dem. Det er som at erstatte dit livs kærlighed med et godt one night stand. Det ene er den ægte vare, det andet er skæg og ballade. Men hvis man kan lide Depeche Mode, tilbyder vi det næstbedste: En god aften i selskab med nogle fantastiske sange, og et udtryk der ligger meget tæt på originalernes", fortæller bandets kapelmester Henning Vincent.

Et show til fødderne og ørerne

Til koncerten kan man opleve højdepunkterne fra hele Depeche Modes karriere – fra starten af 80’ere til det nye årtusinde, fra Just Can ́t Get Enough til Personal Jesus. Der er både plads til at synge med og danse sig gennem aftenen, men også til at lukke øjnene og lytte sig væk og tilbage til minderne. Enjoy The Silence består af fem musikere og en sampler. Originalt er der ellers kun tre personer i Depeche Mode. Men Enjoy The Silence indspiller ikke plader. De spiller kun koncerter. Derfor har coverbandet udvidet holdopstillingen - hvad originalerne da også selv gør, når de spiller koncerter. Det skal lyde live, og den lyd lever Enjoy The Silence op helt op til.

Let’s have a Violator moment - gå 30 år tilbage & Let’s have a Black Celebration - kom og mærk suset, og husk vi alle er hinandens Personal Jesus. 

 

Info om billetter og afterpary

Efter koncerten er der Afterparty i Underhuset på Halmtorvet 9.

Du sparer 25 kr. ved at købe Koncert & Afterparty-billet samlet. Du får en separat Afterparty-billet i indgangen til Kulturhuset, hvis du har købt billet inkl. Afterparty. Har du kun købt koncertbillet og alligevel vil med til afterparty, kan billetter købes for 100 kr i døren i Underhuset, hvor de fantastiske Depeche Mode Dj’s fyrer op for Depeche Mode fra kl. 22 - 03. Her fejrer vi også Dave Gahans 58 års fødselsdag d. 9. Maj, så der er velkomstshots til alle. Og du er selvfølgelig velkommen til at feste med til afterparty uden at have været til koncerten. 

  • Koncertbillet:  175 kr. i forslag / I døren 210 kr.
  • Dørene åbner kl. 19 / Koncert fra kl. 20 - 22.30
  • Koncert & Afterparty: 250 kr.
  • Kun afterparty100 kr i døren i Underhuset

All I wanna do is see you and you know that it’s true