Change language

  • Dansk
  • English

Finn Irs & Exil

19 mar

Dato

19.03.2020, 20:00 til 22:00
Forsalg: 90 kr. + gebyr / 100 kr. i døren
Døren åbnes kl. 19.30
Original singersongwriter-musik om samfundet, livet og selvfølgelig kærligheden.

Finn Irs er singer-songwriter i ordets oprindelige forstand. Med sin karakteristiske og usædvanligt velklingende stemme synger han sine egne sange, og bag sig har han et stærkt hold af velspillende erfarne musikere i bandet Exil.

Sangene trækker tydelige spor tilbage til navne som Paul Simon, Bob Dylan og The Beatles. Teksterne er stærke og underfundige og handler om samfundet, livet og kærligheden. Det hele bindes sammen i sikker troubadourstil med anekdoter og kommentarer.

Med sin debutplade "Usvigeligt Lykkelig - med Dylan og dig" opnåede Finn solid spilletid på DR's radiokanaler bl.a. med sangene "Tabte Horisonter", "Afdansningsbal" og "Som Den Du Er". Senest har singlen 'Så Bare Stig På' roteret flittigt på P4/P5. 
Finn Irs & Exil leverer super velspillede koncerter med fed energi. På den helt gammeldags maner med brede guitarsoloer, lækre vokalharmonier, Dylan’sk mundharpe, sprød lapsteel og ikke mindst en smittende spilleglæde.

Exil består af:
Thomas Støtt: Guitar, lapsteel og kor.
Nikolaj Wolf: Bas
Sune Skuldbøl Vraa: Trommer
Palle Klok: Guitar, kor