Change language

  • Dansk
  • English

Fernisering: Ballonskoven - poetisk interaktiv lysinstallation

02 feb

Dato

02.02.2018, 17:00 til 17:30
Gratis
Ballonskoven ligger på grusarealet ved siden af K-I-B og Muren.
Vær med til at åbne Ballonskoven i Havneparken d. 2/2 kl. 17

Gå på opdagelse i en lysende ballonskov på Islands Brygge!
’Ballonskoven’ er en interaktiv lysinstallation i Havneparken på Islands Brygge, der lokker forbipasserende til at gå en tur blandt to hundrede lysende balloner, som aktiveres af deres bevægelser. Udstillingen kan opleves fra d. 2/2 – 28/2 og er en del af Copenhagen Light Festival.

OPDATERING: Pga. blæst, frost og regn er Ballonskoven taget ned før tid (d. 15/2).

Vær med til at åbne Ballonskoven!
Fredag d. 2. februar kl. 17 fortæller kunsterne bag installationen, Delphine Piault og Frédéric Dilé, om tilblivelsen af Ballonskoven og Tommy Petersen fra Københavns Borgerrepræsentation holder tale.

Der bydes på varme drikke og kage – alle er velkommen! 

Om Ballonskoven
Den kolde, mørke, danske vinteraften får en poetisk forvandling, når du bevæger dig igennem Ballonskoven på Islands Brygge. To hundrede hvide balloner, svævende i to meters højde, lyser op ved den mindste bevægelse inde i skoven. Når ballonerne er alene, ånder de i takt med byens pulserende liv, mens de skiftevis lyser op. 
Det er dig, der bestemmer hvordan installationen ser ud, alt efter om du ser den fra vandsiden eller landsiden eller vælger at gå igennem hele skoven. Ballonerne er nemlig udstyret med sensorer, der registrerer bevægelser ved at lyse op og blinke. Kunstværket er placeret på femogtyve øer, der tilsammen skaber et skovlignende, romantisk landskab i Havneparken ved siden af Kulturhuset Islands Brygge. 

Lysinstallationen er skabt af arkitekt og designer, Delphine Piault, og creative technologist, Frédéric Dilé.

Den svævende lysinstallation er en del af Københavns første lysfestival, Copenhagen Light Festival, hvis mission er at belyse og berige hovedstadens pladser, vægge, kroge og bygninger med gratis lyskunst hele februar. 

Der er fri entré til Ballonskoven, som kan opleves fra 2/2 – 28/2 mellem kl. 17 og kl. 23 ved siden af Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 KBH S.