Change language

Dobbeltkoncert: Niels Skousen og Kristina Holgersen

Niels Skousen: Hvem er du

17 mar

Dato

17.03.2018, 20:00
160 kr. + Gebyr / 180 kr. i døren
Døre åbner kl. 19.30
To store musikalske personligheder mødes d. 17. marts med Mikkel Damgaard (Love Shop) på keys.

Skousen begik en af årets bedste danske plader i 2016 - og Holgersen ligeså i 2017.

Niels Skousen har de senere år markeret sig med to fantastiske albums: ’Smil eller dø’ (2014) og ’Hvem er de som kommer imod mig’ (2016). Begge er blevet rost til skyerne for de altid skarpe tekster og betragtninger. Det er blevet til en del koncerter med band og også en del solokoncerter.

Den danske singer-songwriter og musikentreprenør Kristina Holgersen har i Helle Helles spartansk stramme prosa fundet det materiale, der danner afsæt for albummet ’To slags mørke’. Holgersen har plukket i Helles tekster, kogt dem yderligere ind og vupti: Her serverer hun et (eller flere) narrativ, et fascinerende flot, enkelt og skrøbeligt univers, domineret af fortællingen og vokalen. Holgersen modtog, som den første nogensinde, Ethel-prisen for sin kvindelige fortællestemme i musikken og sit kulturpolitiske engagement. 

Begge akkompagneres af Mikkel Damgaard (Love Shop) på keys.