Change language

  • Dansk
  • English

the BOWIE tribute

12 jan

Dato

12.01.2019, 21:00 til 23:00
195 kr. + gebyr / 220 kr. i døren
Dørene åbner kl. 20.30
the BOWIE tribute hylder David Bowies musikalske arv med respekt, kærlighed, energi og begejstring med de største hits.

Med karismatiske og velsyngende Michael Saxe i front for et dedikeret og velspillende band går det nye, danske tributeband the BOWIE tribute nu på scenen og vælter huset med magiske, kraftfulde og stemningsmættede versioner af Bowies legendariske sange. Ægte begejstring og kærlighed til David Bowies musikalske univers gennemstrømmer bandets sjæl, når bandet holder Bowies minde og musikalske arv i live.

- Jeg glæder mig helt vildt! Det er en ære at få lov til at spille og udforske alle hjørner af Bowies repertoire, og nu arbejder vi grundigt med stemningen og detaljerne i musikken - selvfølgelig med ydmyghed og respekt for ånden i Bowies musikalske univers, fortæller forsanger Michael Saxe og fortsætter:

- Vi vil hylde Bowies enestående musikalske arv. Vi vil levere en helstøbt musikalsk oplevelse for Bowie-fans. Vi glæder os enormt! Til at stå på scenerne, og til at møde publikum! Til at spille Bowies magiske musik!

Foruden Michael Saxe i front tæller bandet de 5 musikere Christina Lecocq (vokal), John Kenneth (guitar), Morten Hall (bas), Finn Markwardt (keyboards) og Lars Bertelsen (trommer), der alle i de sidste 6 år har fejret og hyldet Bowies musik som tidligere medlemmer af Best of Bowie.

the BOWIE tribute er:

Michael Saxe (lead vokal)

Christina Lecocq (vokal)

John Kenneth (guitar og vokal)

Morten Hall (bas)

Finn Markwardt (keyboards og vokal)

Lars Bertelsen (trommer)