Change language

  • Dansk
  • English

BLAST from The Past – 40 års jubilæumssæson

  • BLAST i Kulturhuset Islands Brygge
07 feb

Dato

07.02.2020, 20:30
Forsalg: 225 kr. + gebyr / I døren: 250 kr.
Dørene åbnes kl. 19.30
Så er det nu, du skal kridte danseskoene, sende en runde-sms til alle dine venner og fyre den af til Blast & Blæs

Er du til Earth, Wind & Fire, Alicia Keys, Joe Cocker, CHIC, Kool & the Gang m.fl.? Så er det god idé at slå vejen forbi Kulturhuset Islands Brygge denne aften. 

Når BLAST optræder er det altid en svedig fest, hvor publikum bliver revet med af funky dansemusik og forrygende solister og instrumentalister.

Det danske soul-funk bigband Blast blev dannet i 1980 af nogle af landets bedste musikere og sangere, men tog først fart i '81, og blev hurtigt ét af Danmarks mest populære bands i 80'erne. I en periode tegnede solister som Hanne Boel, Tina Schäfer og Lise Dandanell bandet. Men også prominente navne som Tamra Rosanes, Mona Larsen, Bob Ricketts, Poul Halberg, Jacob Andersen og Jørgen Emborg m.fl. har gennem tiden været medlemmer af orkestret. Blast blev opløst i 1990 og gendannet i 2005.

I dag består Blast både af garvede veteraner og nye talenter. Alle gymnasieeleverne fra 80'erne er voksne, og det er BLAST nu også blevet. Men ikke desto mindre ved de, hvem deres fans er, og vil hylde dem, og bandet for en tid i særdeleshed i 80'erne, der aldrig kan, skal eller må glemmes.

Kom og fest med, og genoplev svedige funky, jazzede, men mest af alt musikalske HITS på HITS fra dengang og lidt fra nutidens hits. Både Earth, Wind & Fire, Joe Cocker, Prince, Ray Charles, Chaka Chan og Alicia Keys er i repertoiret, og der bliver mulighed for både at synge og danse med. Masser af mulighed for BLÆS og BOOGIE med ét af Danmarks absolutte bedste partybands.

BLAST stiller op med Danmarks bedste 15 mand/kvinders bigband, som kun BLAST kan. Så forbered dig på kendte ansigter, nostalgi, og husk at have det lette tøj på, og de rigtige dansesko. Og ja, ømme fødder dagen efter.

Saml “single” vennerne. BLAST lover en SVEDIG og FESTLIG aften.

Line-up:
Medlemmer: Britt Hein – vocal; Christina Boelsskifte – vocal; Helle Henning – vocal; Jakob Olsen – guitar; Jørgen Kaufmann – keys; Ole Skipper Mosgaard – bas: Niels Ratzer – trommer; Kasper Wagner, Nis Toxværd og Ole Himmelstrup – saxer; Carsten Andersen, Hendrik Jørgensen og Jens Gotholdt– trompet; Kenneth Agerholm og Bjarne Thanning – trombone