Change language

  • Dansk
  • English

Ballonskoven - Interaktiv lysinstallation i Havneparken

02 feb

Dato

02.02.2018, 17:00 til 15.02.2018, 23:00
Gratis
200 lysende balloner svæver i Havneparken fra d. 2/2 – 28/2. Installationen er en del af Copenhagen Light Festival.

Gå på opdagelse i en lysende ballonskov på Islands Brygge!

’Ballonskoven’ er en interaktiv lysinstallation i Havneparken på Islands Brygge, der lokker dig med ind blandt to hundrede lysende balloner, som aktiveres af dine bevægelser. 

Lysinstallationen kan opleves fra d. 2/2 – 28/2, fra kl. 17 - 23 og er en del af Copenhagen Light Festival.

PRAKTISK INFO:
Pga. vind, frost og regn mister ballonerne pusten i løbet af ugen. Hver fredag kommer skovens ballongartnere og puster ny luft i ballonerne og planter nye ballontræer, hvor det er nødvendigt.
Vi anbefaler derfor, at man besøger Ballonskoven i weekenden.

Den kolde, mørke, danske vinteraften får en poetisk forvandling, når du bevæger dig igennem Ballonskoven på Islands Brygge. To hundrede hvide balloner, svævende i to meters højde, lyser op ved den mindste bevægelse inde i skoven. Når ballonerne er alene, ånder de i takt med byens pulserende liv, mens de skiftevis lyser op. 
Det er dig, der bestemmer hvordan installationen ser ud, alt efter om du ser den fra vandsiden eller landsiden eller vælger at gå igennem hele skoven. Ballonerne er nemlig udstyret med sensorer, der registrerer bevægelser ved at lyse op og blinke. Kunstværket er placeret på femogtyve øer, der tilsammen skaber et skovlignende, romantisk landskab i Havneparken ved siden af Kulturhuset Islands Brygge. 

Lysinstallationen er skabt af arkitekt og designer, Delphine Piault, og creative technologist, Frédéric Dilé.

Den svævende lysinstallation er en del af Københavns første lysfestival, Copenhagen Light Festival, hvis mission er at belyse og berige hovedstadens pladser, vægge, kroge og bygninger med gratis lyskunst hele februar. 

Der er fri entré til Ballonskoven, som kan opleves fra 2/2 – 28/2 mellem kl. 17 og kl. 23 ved siden af Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 KBH S. 

Fakta om Ballonskoven: 
Titel: Ballonskoven – en interaktiv lysinstallation
Værket består af 25 øer med 8 latexballoner på. Hver ballon er udstyret med et hvidt LED lys. Lysinstallationen er placeret på grusarealet mellem Kulturhuset Islands Brygge og Muren.
Ballonskoven kan opleves på installationsstedet, fra en båd i havnen eller fra den anden side af havnen. 
Ballonskoven er støttet af Kulturhuset Islands Brygge og er en del af Copenhagen Light Festival 2018.
Datoer: D. 2. februar - d. 28. februar 2018, hver dag fra kl. 17 til kl. 23. 
Designere: Delphine Piault og Frédéric Dilé