Change language

  • Dansk
  • English

Abbey Road 50 - det legendariske Beatles-album genfortolket live

  • Abbey Roads numre live i Kulturhuset Islands Brygge
12 sep

Dato

12.09.2019, 21:00
Forsalg: 80 kr. + gebyr / I døren: 100 kr.
Dørene åbnes kl. 20.30
Alle numrene fra det sidste Beatles-album leveres live denne aften

I 50-året for udgivelsen af The Beatles’ legendariske album, Abbey Road, har man i Danmark nu endelig chancen for at høre det opført i sin helhed. Live! Pladen, som er den sidste, beatlerne indspillede sammen, indeholder nogle af deres bedste og mest forskelligartede numre, fra den funky Come Together over balladerne Something og Because til humoristiske indslag som Maxwell’s Silver Hammer og gedigen tråd i I Want You og The End.

Alle fire beatler har skrevet mindeværdige sange til albummet, men beatlerne nåede aldrig at spille en eneste af sangene live – allerede i 1966, tre år før Abbey Road blev udgivet, spillede de nemlig deres sidste koncert sammen. Nu i albummets jubilæumsår er der endelig mulighed for at høre en opførelse af hele Abbey Road – rub og stub – med et stærkt hold af danske musikere. Med respekt for originalen lægger de fem musikere på scenen deres egen personlighed i fremførelsen af de tidløse sange. Alle er etablerede musikere fra den københavnske scene med en stor forkærlighed for The Beatles’ musik. Musikken vil blive garneret med anekdoter om bandet og tilblivelsen af albummet.
Vi glæder os til at møde jer!

Alice Carreri, sang og keyboards
Jonas Wegner, bas og kor
Mikkel Petterson, sang, guitar og keyboards
Mads Beldring, trommer og kor