Lokaler

Lokaleudlejning

Lokaler

I Kulturhuset Islands Brygge har vi en række lokaler, som er velegnede til alt fra konferencer og møder til koncerter, dans, motion, fester og foredrag.

Sådan booker du et lokale i Kulturhuset Islands Brygge

I Kulturhuset Islands Brygge findes en række lokaler, der er meget velegnede til alt fra konferencer og møder til koncerter, teaterforestillinger, fester og foredrag. Alle udlejningslokalerne har en storslået udsigt over vandet og det indre København. Lokalerne er fleksible og kan nemt indrettes til mange forskellige formål ved forskellige opstillinger af borde, stole, scene og teknisk udstyr. De bruges dagligt af både private, institutioner, virksomheder og foreninger.

  • Du booker alle lokaler online på bookbyen.dk, hvor du også betaler for lejen af lokalet. 
  • Vi udlejer ikke lokaler mellem jul og nytår, inkl. den 24. december og den 31. december. 

Første gang du booker

Første gang du skal booke på bookbyen.dk, skal du oprette dig som ny bruger. Her skal du angive et brugernavn, navn, e-mail og en selvvalgt adgangskode. Når du har gennemført en booking, modtager du dit bookingbevis på mail. På ”Min side” kan du se dine bookinger. Vær opmærksom på, at fakturaen udelukkende kan sendes til den bruger, der har lavet bookingen.
 

Mødeforplejning

Caféen i Kulturhuset Islands Brygge hedder Bryggens Spisehus. De tilbyder et bredt sortiment af forskellige mødeforplejningspakker.

Læs mere og bestil mødeforplejning på www.bryggens.dk eller ring til tlf. 27 83 62 23 / skriv til info@bryggens.dk. 

Du er også velkommen til at medbringe egen forplejning.

Bemærk: Købes eller medbringes forplejning fra andre end Bryggens Spisehus, skal I selv medbringe service, kopper, glas, bestik m.v.. 

Ved leje af Lysthuset til selskaber fredag - søndag, kan leje af bestik og service tilkøbes.