Salsa & Bachata Social x Salsabine Social
Dansekonceptet er det samme som ved de tidligere udendørs sommerarragementer Salsa & Bachata på Bryggen. Nu foregår det imidlertid indendørs.
Med 50 % livsglad og rytmisk Salsa og 50 % lækker Bachata.
Dansefest for alle, uanset danseerfaring, og uanset hvilken danseskole du går på, eller hvor gammel du er. Du kan komme alene eller medbringe din partner eller dine venner/veninder. Kom og dans dig glad, bliv smittet af den gode stemning, og mød en masse andre danseglade mennesker.
Brug drop-in introtimen til at lære nogle af de grundlæggende trin, eller brug den som opvarmning til din danseaften. Det er også for dig, som allerede har lidt erfaring med at danse.
PROGRAM
- Kl. 19.00-20.00: Drop-in undervisning.
- Kl. 20.00-23.00: Dansefest.
Kom gerne tidligt, dansegulvet er jeres.
Halvdelen af tiden spilles der salsa (velegnet til Crossbody Salsa On1/On2 og noget til cubansk Salsa), og den anden halvdel handler det om Bachata/Bachata Sensual.
DJ & Vært: Sabine Boesen (i samarbejde med Kulturhuset Islands Brygge).
Det foregår i Kulturhusets smukke, store sal med udsigt til Islands Brygges havneområde.
Læs mere om Salsabine.dk og vores dansekurser på www.salsabine.dk.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge, Koncertsalen
Islands Brygge 18