Københavns Kommunes logo

Pligten Kalder - Emhætte & Ulven Tour

Med journalist Torben Steno, sanger Johan Olsen (Magtens Korridorer), musiker Søren Mikkelsen og den virtuose Peter Jessen på blæs.

Sidst Pligten Kalder indtog scenen i Kulturhuset Islands Brygge var det for en udsolgt sal og et meget, meget begejstret publikum. Det er derfor med stor fornøjelse vi kan byde kvartetten, med den sorte humor og de dystre fremtidsudsigter, tilbage til Bryggen den 23. marts 2024.

Torben Stenos økonomi er stadig dybt problematisk, faktisk værre end nogensinde før. 
Salget af biletter til Stenos tv-transmitterende begravelse, som han lancerede på den forrige tur har også været skuffende. Derfor har Pligten Kalders tre andre medlemmer, Peter Jessen, Søren Mikkelsen og Johan Olsen sagt ja til at tage endnu en tur med det gamle orkester for at sikre alderspræsidenten en smule værdighed i alderdommen.

I det hele taget er både lyspunkter og lavpunkter på tilværelsens sidste etaper omdrejningspunktet, når kvartetten går på scenen med en blanding af gamle hits, plus hvad der lige måtte falde de herrer ind den pågældende aften. 
En aften med Pligten Kalder vil som altid være en risikabel affære.

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge, Salen

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med