Paddernes forår - oplev vandhullets dyr i Biokuben

Kom helt tæt på vandhullets dyr i aquaterrariet med padder, salamandere og frøer i Biokuben.

I et aquaterrarie skildres det tidlige liv i vandhullet med salamandere, der parrer sig, lægger æg og får larver, samt frøer, tudser, deres æg og haletudser. 

I løbet af foråret vil du kunne iagttage vandsalamandrenes bemærkelsesværdige parringsspil, hvor hannen svømmer ind foran hunnen og vifter med halen og viser hende, hvor flot en kam og fine farver han har. Efter parringen afsætter hunnen et enkelt æg på et lille blad, som hun derefter folder omkring ægget som beskyttelse. Den lille vandsalamander svømmer rundt blandt planterne krebseklo, vandrøllike, vandspir og vandpest.

Udstillingen er lavet i samarbejde med naturfilmsproducent, Adam Schmedes.

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København
Del med