Jesper Hedegaard x Sound of Brasil
Se frem til fremragende Brasiliansk Instrumentalmusik (MIB), der både vil overraske og begejstre!
Jesper Hedegaard har spillet en lang række koncerter i Portugal, Brasilien og Danmark med forskellige besætninger. Denne aften i Kulturhuset Islands Brygge kan vi glæde os til at opleve Hedegaard i selskab med to førende danske solister i front: Alexander Kraglund og Maj Berit Guassora, samt to exceptionelle brasilianere i rytmegruppen: Rômulo Duarte og Zezinho Gotelipe.
På repertoiret er kompositioner af Brasiliens store mestre som Antonio Carlos Jobim, Hermeto Pascoal, Arismar do Espírito Santo, Adriano Giffoni samt kompositioner af Jesper Hedegaard. Koncerten bevæger sig over rytmer som Samba, Choro, Baião og Samba-canção.
”En stor mester og komponist – Jesper Hedegaard er bare så dybt forankret i sit stof at der burde stå brasilianer som nationalitet i hans pas” – Thorsten Rasmussen, formand for Hornbæk Jazzklub.
Brasiliansk jazz fra 60'erne til i dag
MIB, også kaldet Brasiliansk jazz, er et destilleret og sammenfattet udtryk af fremtrædende sider af den brasilianske musiktradition som Sound of Brasil hengiver sig til. MIB har siden 60erne gennemgået en markant udvikling og er i dag en af de mest spændende musikalske udtryksformer i Brasilien, fordi den indeholder improvisation, udvidede akkorder og smukke melodier.
Line up: Maj Berit Guassora - trompet, flugelhorn, Alexander Kraglund – violin, bratsch, vokal og mundharpe, Jesper Hedegaard – piano, Rômulo Duarte (BRA) – bas, Zezinho Gotelipe (BRA) – trommer
Om orkesteret
Maj Berit Guassora: trompet, flugelhorn – er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium. Hun er medlem af blandt andet Morten Kargaard Septet, MaLuBa med Marilyn Mazur, Trinelise Væring Band og The Orchestra (ved en lejlighed med ledelse af Egberto Gismonti). Har spillet med Fredrik Lundin Overdrive, Kathrine Windfeld Big Band og DR Big Band med Mike Stern. Maj Berit har medvirket på mange udgivelser og modtog Léonie Sonnings lille legat. Har i en periode studeret perkussion og trompet på Cuba. Underviser på Køge Musikskole, og har arbejdet en del med Alexander Kraglund.
Alexander Kraglund: violin, bratsch og mundharpe – med sin ufornægtelig autensitet og sit medrivende spil har Alexander begejstret publikummer i ind- og udland, siden han i 2011 dimitterede fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Siden har han optrådt med en lang række af Brasiliens ypperste instrumentalister, bl.a. choroguitarist og komponist Rogerio Souza, bassisten Rômulo Duarte og sangerinden Thaís Motta. "Alexander Kraglund Swinger på ægte brasiliansk” - Svend Asmussen
Jesper Hedegaard: pianist, komponist og kapelmester – har viet sit liv til Brasiliansk Musik siden 1976 og har boet og optrådt i Brasilien i 12 år, hvor han har spillet med en række af Brasiliens ypperste musikere som Celso de Almeida, Paulinho Trompete, Marcelo Martins, Rômulo Duarte og mange andre. I Danmark har Jesper gennem 12 år ledet New Brazilian Quartet og har blandt andet optrådt på Copenhagen Jazzhouse, Vega og Montmartre. I 2012 udgav han Cd’en Time to Change som fik ekstraordinær fin anmeldelse af Jens Lohmann i Jazz Special.
Rômulo Duarte (BRA): bas – er en af Brasiliens fremmeste bassister. Han har med sit suveræne spil været med helt i top sammen med mange af Brasiliens store mestre som for eksempel Gilberto Gil, Milton Nascimento, Caetano Veloso og Hamilton de Holanda.De sidste 3 år bosat i Danmark hvor han blandt andet har optrådt med Thomas Clausen og i Niels Lan Doky International Jazz Collective.
Zezinho Gotelipe (BRA): trommer – har arbejdet med flere kunstnere, såsom Ivan Lins, Oswaldo Montenegro, Guilherme Arantes, Sandra Duailibe, Ellen Oléria, Myrlla Muniz, Rênio Quintas. Han indspillede CD'en Eduardo Rangel & Orquestra Filarmônica de Brasília, og senere DVD'en Choro Sinfônico, med deltagelse af Hamilton de Holanda, Evandro Barcellos, Célia Porto, Rogério Midlej og Dolores Tomé. Han deltog som trommeslager i Cláudio Santoro National Theatre Symphony Orchestra. Han studerer i øjeblikket til Masters in Music (Jazz Performance) ved University of Aveiro.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18
Dørene åbner kl. 20.00