Københavns Kommunes logo

Geyser Sangskriver Festival: Lagun (SE) x Sunbear x Scala x Søg Fred x Ørum

Festivalens dag nummer 2 byder på nostalgisk dreampop, længselsfulde melodier og god, gedigen dansksproget popmusik.

Lagun (SE)

Med drømmende lydbilleder toppet med et nostalgisk udtryk tripper Lagun ubesværet mellem dreampop, psych, 60'er til 90'er indie og shoegaze.

 Duoen er blevet rost for deres måde at fange den distinkte skandinaviske indiepop-lyd og er allerede blevet bemærket af flere svenske og internationale platforme. 2022 var de også kandidater i GAFFA-prisen i kategorien “Årets uppstickare” (“Årets opkomlinge” / “Årets nykommere”). Duoen har base i Stockholm og består af Laura Lyth og Fredrik Sjöström.
 

Sunbear

Sunbear spiller sange til sjælen, der med længselsfulde melodier og bølgende rytmer bevæger sig rundt i et subtropisk drømmeland, der kan få selv den mest forfrosne slange til at kaste sin ham og bestille en dark & stormy. Debutalbummet “Catamaran” udkom i ‘22 og selvom skibets besætning varierer fra aften til aften er der gode chancer for at opleve bl.a. lapsteel guitar, masser af percussion, gjaldende kor, orgel, saxofon, tidløs mandolin og forsanger Bjarkes lune røst.

Scala

I bandet Scala, driver klaveret, den drømmende guitar og et dynamisk baggrundstæppe fortællingerne om at finde sin plads i en tilværelse, hvor alt og intet er muligt på samme tid. Gennem et organisk, heartlandrocket, lydlandskab taler kompositionerne, melodierne og det rå, poetiske, tekstunivers sammen om drømme, håb, længsler, forandringer og tvivl - om landeveje, byer, skæbner, spotpærehimmellegmer, det romantiske og evigt umulige. Scalas attitude er ærlig, nærværende og passioneret. Et buldrende godstog, der sniger sig ud af de snævre gyder i centrum, skærer igennem brede boulevarder i provinsen og flyder ud i de mørke marker i efterårsnatten.

Søg Fred

Med et ønske om at du må være blid ved dig selv, har Søg Fred skrevet sange med titler som Kend din Værdi, Skyggebokser og Magnetbjerge. Sangene bliver sunget med Julius Löb-Simons smidige og unikke røst. I musikken bliver der skænket op til poetiske oneliners. Tilsat skiftende musiske baggrunde, der med en rod i indiefolk, kan svæve over i pop og rock. Søg Fred er i gang med at smede sange til albummet “Filisifi”, og har trådt ud af 2022, efter at have spillet koncerter både i LiteraturHaus og Ungdomsøen og udgav singlen “Hold om Tiden” i maj sidste år.

Ørum

ØRUM er et dansksproget singer-songwriter projekt, med Kasper Ørum i spidsen. ØRUMS sangene kan bedst beskrives som god, gedigen dansksproget popmusik, om hverdagens roderi, livet i København, op og nedture og den store, smukke, men til tider besværlige kærlighed. Stilen er drømmende guitar-pop, tilsat elementer fra folk-genren, hvor den gode melodi er i centrum. Manden bag ØRUM, Kasper Ørum er, ud over musiker, også uddannet skuespiller fra Århus Skuespillerskole. Scenen er derfor hans andet hjem og det smitter af på live scenen, hvor der altid bliver fortalt historier om hverdagens små iagttagelser imellem numrene. Bandet består af: Kasper Ørum: Vokal & guitar, Daniel Cross: Bas, Mads Østergaard: Trommer & Guitar, Rasmus Schou: Leadguitar & Kor.

Festivalprogram:

Torsdag 20/4 kl. 20.00 (døre kl. 19.30)

Lovis

Nioma                                           

Donovan Ryan (US)

Under The Elms

Fredag 21/4 kl. 20.00 (døre kl. 19.30)

Lagun (SE)

Sunbear

Scala

Søg Fred

Ørum

Lørdag 22/4 kl. 20.00 (døre kl. 19.30)

Richard Farrell Quartet (IE/DK)

Jacob Speake

Morgenrød

Ise

INK

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med