Dicte - DUO

Der er lagt op til en aften i intime rammer, når Dicte i selskab med guitaristen Mads Reinhold gæster kulturhuset

Der er lagt op til en aften i helt intime rammer, når Dicte sammen med guitaristen Mads Reinhold tager på tour med nye sange.

I januar 2021 kom der en ny udgivelse fra sangerinden. Sangene på det nye album ’All Good as it Is’ lyder legende og lette som sommerfugle. Men under den lækre overflade åbenbarer alvoren sig hurtigt. For det handler om livet, det her. Livet med alle sine tilfældigheder. Livet, der leves for fuld fart, men ind i mellem bremses af stopklodser. Livet, med alle de meninger, der præges af alle ens erfaringer og åbenbaringer. Livet, man prøver at finde en mening med, men ofte bare må tage som det er. Og nyde det.

Koncerterne bliver på en gang intime, nærværende, funky og storladne, og Dictes store stemme er som skabt til denne form for koncerter.

Til koncerterne vil der, ud over de nye sange, også være mulighed for at høre sange fra Dictes forrige udgivelse ’PERFUME’; bl.a. ’All I Want Is You’, der til dato er en af Dictes mest afspillede radiohits, kun overgået af nyklassikeren ’If This Is Cool’ og julesangen ’Drømte mig en lille drøm’.

Desuden spiller Dicte sange hun elsker fra andres sangskatte.

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S

Dørene åbner kl. 20.30. 

Del med