Blodsugende rumreptiler, faldne engle og The New Age: Radikal Salon m. Harald Toksværd
Forfatter Harald Toksværd kuraterer et program udi højkultur, lavkultur, politik eller alment snobberi, og inviterer til at komme og lære eller bare gribe til perlerne.
I anden udgave af Radikal Salon skal vi lære om religionens plads i konspirationernes verden. Hvem er de mennesker, der tror på at Dronning Margrethe i al hemmelighed er en blodsugende øgle fra den femte dimension, og hvorfor? Bør idéer om faldne engle og New Age-magi tages alvorligt i det 21. århundrede? Hvordan blev yoga-hippier, nynazister og kristne fundamentalister smeltet sammen til én bevægelse, og kan konspirationen transcendere politiske skillelinjer?
Med en gæste-ekspert og publikums hjælp vil vi besvare disse spørgsmål og flere til, i anden installation af tre Radikale Saloner om konspirationskulturen.
Harald Toksværd (f. 1997) er forfatter, skribent, debattør, aktivist og musiker. Hans debutroman, Veni Veni Veni, udkom i 2020, og han har siden ageret klummeskribent for Politiken og Ekstrabladet, researcher for Cybernauterne, redaktør for LitteraturNu, anmelder for Konfront og musiker under navnene Harry Eucrow og Saint Lazarus.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18