B-Joe: Ready To Ride - 30 års Jubilæumsshow

De tre originale medlemmer fra B-Joe spiller alle hitsene fra albummet 'Ready to Ride' til et storslået jubilæumsshow.

I år er det 30 år siden at B-Joe’s andet, og meget markante, album, ’Ready To Ride’, udkom. Det skal fejres med et stort jubilæumsshow i Kulturhuset Islands Brygge, hvor det veloplagte band spiller alle hitsene fra både ’Ready’ og debutpladen.

’Ready To Ride’ blev et øjeblikkeligt hit, da den udkom i 1993 og var det mest spillede album på P3 i 5 uger i træk. B-Joe var på det tidspunkt mest kendt for deres utrættelige optrædener på det legendariske Lades Kælder i København, hvor de endte med at spille over 1000 koncerter over en årrække. Det var da også på selvsamme Lades Kælder, at der en dag kom en smart, udenlandsk pladeproducer forbi og lyttede - og sagde: “Fedt, drenge! Jeg vil gerne tilbyde jer en millionkontrakt.” Alle sejl blev sat til, og pladen blev indspillet og mixet i det originale Sweet Silence Studio på Amager, med superproduceren, Flemming Rasmussen, bag den enorme mixerpult. Siden, efter omkring 3000 spillede koncerter, løb bandet træt og gik hvert til sit. Guitarist, sanger og sangskriver, B-Joe Johansen, fortsatte i sporet. Jesper Irn flyttede til London og blev til produceren, Polarbear, og bassist, Nils Krøyer, indgik i diverse bands og et rockprojekt for børn.

Men nu samles de tre originale medlemmer igen til et brag af en koncert - for at fejre og mindes ungdommens salige rock ’n roll stunder. De lover, at der kommer mindst lige så meget knald på som der var dengang, og at de spiller alle de markante hits.

B-Joe 2022:

Jesper “Polarbear” Irn: Trommer

Nils Krøyer: Bas

B-Joe: Guitar/vokal

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København

Dørene åbner kl. 19.30

Del med