Change language

  • Dansk
  • English

Interview: Manden bag Salon på Bryggen

  • Salon på Bryggen arrangerer også Banko på Bryggen i ny og næ. Overskuddet fra bankopladesalget går til lokale tiltag på Bryggen. Boldklubben Hekla har f.eks. modtaget penge til at købe nye fodboldmål for. (Steen Nørgaard er herren længst til højre på billedet)
Steen Nørgaard har fået Bryggen ind under huden og bidrager løbende til at skabe sammenhængskraft og aktiviteter til glæde for beboerne.

Det er Steen, der står bag salonerne, hvor næsten alt kan foregå, altså i samtalens verden. Alle former for præsentationer og samtaler om næsten alt mellem himmel og jord. "Der er nogle få regler i forbindelse med afviklingen af salonerne. Oplægsholderen skal helst være fra Bryggen eller i hvert fald have et forhold til stedet, og så får man ikke noget honorar for at være oplægsholder. Der bydes på et glas vin, og så handler det ellers om at engagerede mennesker deltager i samtalerne om et givet emne" siger Steen. "Temaerne skifter, og alt kan tages op. Det er et glimrende forum for debat om livet på Bryggen, men det kan også være om lidt bredere og større emner. F.eks. har vi haft Nikolaj Arcel til at holde et oplæg i forbindelse med hans arbejde med Jussi Adler Olsens bøger om Q-afdelingen, som blev filmatiseret, altså fra bog til film. Arcel bor jo her på Bryggen. Senest har vi haft noget så lokalt som en salon om, hvad man kan gøre ved området under og ved Langebro. Der var f.eks. nogle tanker om, at lokalet under Langebro eventuelt kunne bruges som øvelokale for de unge."

 

Salonkulturen

Hvis man har lidt historisk bevidsthed, så ved man, at salonkulturen har sine europæiske rødder helt tilbage fra 1600-1700-tallet – og når det nævnes, så er det ikke så mærkeligt, for det har nemlig haft en vis betydning for Steen, som er uddannet cand.mag. i historie og filmvidenskab. "Faktisk holdt vi saloner i den oprindelige betydning i Århus, da jeg boede der, nemlig i private rammer. En i kvarteret lagde hus til, og så mødtes vi der. Jeg var gymnasielærer på Marselisborg Gymnasium i 35 år, og da jeg blev pensioneret, havde jeg ikke lyst til at sidde i sofaen og kigge ud på den store have. Jeg tænkte, at måske skulle min kone og jeg prøve at skifte haven ud med stenbroen. Jeg har altid været fascineret af Christianshavn. Jeg havde gode bekendte, der boede der, og jeg kom til en del møder, da jeg var fællestillidsrepræsentant for gymnasielærerne, og området appellerede til mig. Derfor begyndte jeg som pensionist at orientere mig lidt om mulighederne for bolig på Christianshavn eller Islands Brygge, og jeg må indrømme, at det var lidt af en tilfældighed, at det endte med at blive Bryggen. Min kone arbejdede stadigvæk, men da vi kunne købe en lejlighed uden bopælspligt, kunne jeg i begyndelsen pendle mellem Århus og Bryggen, indtil min kone kunne flytte med. Derudover har vi to drenge, der boede i København, så muligheden for at kunne være sammen med børnebørnene, inden de nåede den alder, hvor de ikke gider bedsteforældrene, trak jo også i os."

 

Konfliktfyldt periode

"Jeg er et politisk menneske, men da jeg kom til Bryggen, sagde jeg til mig selv, at fra nu af ville jeg primært gøre noget konkret og undgå mere teoretiske diskussioner. Jeg rettede derfor min opmærksomhed mod de steder, hvor man kunne gøre noget for lokalområdet og blev en del af lokalrådet på Bryggen, ja, det skete et år efter, jeg var flyttet hertil, nemlig i 2011" siger Steen. "I dag er han i øvrigt også medlem af lokaludvalget Amager Vest. Vi i lokalrådet indledte i øvrigt et samarbejde med Kulturhuset netop i 2011, hvor man vel godt kan sige, at vi bevægede os ind i en noget konfliktfyldt periode. Der var forskellig opfattelse af, i hvor stor grad brugerne skulle inddrages i aktiviteterne, eller om det primært skulle være medarbejderne, der skabte og dermed stod bag aktiviteterne. Det mundede faktisk ud i et krisemøde med deltagere fra Lokaludvalget og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Det resulterede i en arbejdsgruppe, der havde som opgave at skabe en model for brugerinddragelse. Jeg blev en del af denne gruppe, som tog ud og besøgte andre kulturhuse for at hente inspiration. Vi var interesserede i at se, hvordan de forholdte sig til borgerne, og hvad de gjorde for at inddrage dem i skabelsen af aktiviteter" siger Steen.

 

Sammenhængskraft

Gruppens arbejde munder samme år ud i en model for interessebaseret brugerinddragelse, som resulterer i to arbejdsgrupper, en der benævnes Kultur og trivsel og en anden for musik, og Steen bliver helt naturligt medlem af begge grupper. "Der er sket meget på Bryggen i de senere år, der er bygget meget nyt i den sydlige del af Bryggen, og man kan godt have en frygt for, at det bliver svært at få hele Bryggen til at hænge sammen. Det var en del af udgangspunktet for skabelsen af salonen som et element, der skulle bidrage til at binde bydelen sammen. Salonerne ser jeg som et tilbud til hele Bryggen, hvor alle emner som nævnt kan tages op og helst på initiativ fra dem, der bor her. Men derudover kommer der initiativer fra trivselsgruppen, som holder møde tre gange om året for at generere ideer til saloner, som der typisk afholdes 10 til 15 stykker af om året" siger Steen.

Steen er således en forholdsvis ny beboer på Bryggen, men alligevel kan han afsløre, at når han drager til møder i Århus med sine gamle venner fra Århusstudenternes filmtidsskrift Macguffin som Steen var redaktør af i ”gamle dage”, føler han sig lidt som en fremmed i byen. "Det er egentlig mærkeligt, for jeg kender jo nærmest Århus som min egen bukselomme, men det er måske fordi jeg egentlig er fremtidsorienteret. Jeg taler sjældent om gamle dage – og slet ikke om min tid som gymnasielærer. Den tid er overstået, nu er det nye ting, der optager mig."