Change language

Frivillighed & Samskabelse

Der er plads til dine initiativer og dit engagement i Kulturhuset Islands Brygge! Er du arrangørtypen eller kunne du tænke dig at være med til at skabe den gode stemning til koncerter som frivillig? Der er mange muligheder, hvorpå du kan skabe kultur i K-I-B.

Kultur- og trivselsgruppen
Kultur- og trivselsgruppen er for dig, der brænder for at lave arrangementer, der fremmer udvikling, dialog og demokrati på Bryggen. Arrangørgruppen er brugerdrevet og åben for alle interesserede.

Vi hjælper dig i gang med dit arrangement
I Kultur- og trivselsgruppen er du med til at styrke Bryggens lokalmiljø gennem brugerdrevne aktiviteter og arrangementer. Gruppen har 25.000 kr. til disposition i 2017 som skal gå til 4-6 kulturelle aktiviteter. Kulturhuset Islands Brygge lægger lokaler til og giver sparring til alt det praktiske, der følger med i afviklingen af aktiviteten.

Lyder det som noget for dig? Så kontakt kulturkoordinator Rune Glæsel, e-mail: runegl@kff.kk.dk

Bliv frivillig til kulturhusets koncerter
Som frivillig i K-I-B får du en masse sjove og fede koncertoplevelser mens du er med til at skabe den gode stemning enten bag baren, i døren, bag lyd- og lyspulten, som stage hand, fotograf eller noget helt sjette. Glæd dig til at:

Blive en del af et socialt og sjovt hold
Deltage i sociale aktiviteter
Udvide dit netværk indenfor kulturlivet i København
Gratis entré til koncerter i K-I-B
Indblik og erfaring med afvikling af koncerter.

Som frivillig hos os forventer vi at du:

kan tage mindst 2 vagter om måneden
er over 18 år
kan tale engelsk til hverdagsbrug.
er en holdspiller
brænder for live musik

Erfaring er ikke nødvendig.

Kunne du tænke dig en prøvevagt som frivillig, kontakt da kulturkoordinator Rune Glæsel, e-mail: runegl@kff.kk.dk