Change language

Sangstjernen fra tv Sommersang i Mariehaven, Rikke Mølgaard synger med Kansas City Stompers

24 sep

Dato

24.09.2017, 13:00 til 15:00
100 kr.
Dørene åbner kl. 12.30
Danmarks mest rutinerede jazzband får Bryggen til at swinge!

Kansas City Stompers blev etableret i 1951 med den legendariske kapelmester Niels Abild i spidsen. Selvom bandet har eksisteret i over 60 år, er der aldrig gået på kompromis med den musikalske kvalitet. Niels Abild spiller selv på klarinet med den engelske musiker Sandy Brown som forbillede. Og når man lytter til ham i solonumre, minder klangen og tonelejet, tilsat en anelse rumklang, mest om Mr. Acker Bilk. Niels Abilds organisationstalent og lederevner har i høj grad beriget både den danske jazzscene og mange udenlandske festivaler og jazzklubber. Og med en besætning bestående af Niels Abild på klarinet, Karsten Kristensen, saxofon, Palle Juhl, piano, Gert Rostock, bas og vocal, og Kurt Riedel, trommer, er der virkelig noget at glæde sig til....
I mere end 17 år har sangerinden Rikke Mølgaard beriget bandet med sin medrivende, mørke og soulfyldt stemme. Siden Mølgaard startede sin professionelle karriere i 1995 hvor Stig Rossen ”opdagede” hendes talent på Horsens Ny Teater, har Rikke været vidt omkring i det musikalske univers. Rikke Mølgaard har bla. optrådt og sunget med Chris de Burgh, Finn Nørbygård i showet ”Finn & Co”, Johnny Logan, DRs underholdnings orkester, Tivolis bigband, Michael Carøe, Bobo Moreno, Johnny Madsen, Rock Nalle m.fl. - samt sunget på TV et utal af gange, både som solist og backing.
I 2005 udgave Rikke Mølgaard hendes første solo album ” One side of me”, hvor stemme, varme og stemning er i fokus.