Change language

Jazz by the Sea: Steen Rasmussen All Star Septeto feat. Josefine Cronholm (SE) & Joyce Moreno (BRA)

10 jul

Dato

10.07.2017, 20:00 til 23:00
Steen Rasmussen Quinteto har for længst etableret sig som et af Danmarks bedste musikalske bud på brasiliansk-inspireret jazz

Steen Rasmussen Quinteto har siden begyndelsen i 2007 haft tradition for at samarbejde med gæstemusikere. På gruppens seneste album, “Steen Rasmussen Quinteto featuring Paulo Braga – PRESENÇA” fra 2015, var der, foruden den brasilianske percussionist Paulo Braga, besøg af Bragas landsmænd, sangerne Joyce Moreno og Leo Minax samt den svenske sangerinde Josefine Cronholm. 

Samme år drog orkestret på turné i Danmark, Spanien og Tyskland med Braga på trommer, hvor Steen Rasmussen Quinteto også nåede forbi en bragende koncert på Copenhagen Jazz Festivals udendørstema Jazz by the Sea.



I anledning af Copenhagen Jazzfestival 2017 samles det både DMA Jazz og Carl Pris-nominerede orkester igen, endnu engang ledsaget af den forbløffende svenske sangerinde

Josefine Cronholm. Repertoiret vil være et mix af klassiske sange fra det smukke brasilianske bagkatalog tilført et originalt nordisk "twist" samt originale kompositioner skrevet af pianist og bandleder Steen Rasmussen.

Den brasilianske sangerinde, guitarist og komponist Joyce Moreno er tilføjet som international gæstestjerne ved koncerten med Steen Rasmussen Quinteto på Jazz by the Sea. 'Joyce' har udgivet 38 album i eget navn, seks af dem Grammy-nominerede. Siden sin karrieres begyndelse i 1968 har den verdensberømte brasilianer været en af grundstenene i udbredelsen af sit hjemlands særlige tilgange til jazz, pop og ikke mindst bossa nova. Joyce Moreno har i sin portefølje over 400 sange, indspillet af de største navne inden for brasiliansk populærmusik: Elis Regina, Gal Costa, Maria Bethania, Milton Nascimento, Edu Lobo og mange flere. Uden for Brasilien har folk som Annie Lennox, Sergio Mendes og Black Eyed Peas benyttet sig af Morenos evner som sangskriver.



––––––––––––––––––––––––––––––––



Bryggens Spisehus serverer grill og tapas



Alle dage under Copenhagen Jazz Festival 2017 serverer Bryggens Spisehus tapastallerken eller grillbuffet fra kl 17.00 og frem til koncertstart kl. 20.00. Maden kan forudbestilles på Billetlugen eller købes på dagen.



Tapastallerken a'la Bryggen til 160 kr. bestående af: Pikant tomattapenade, stegte tigerrejer med hvidløg, chili og urter, torskekroketter m. aioli, spansk kartoffeltortilla, stegt chorizo fresco, manchego-ost m. hyldeblomstsyltede rosiner.



Grillbuffet fra Bryggens Spisehus til 170 kr. med et stort udvalg af lækre salater og forskelligt kød fra grillen....