Change language

Jazz by the Sea: Roberto Fonseca (CU)

15 jul

Dato

15.07.2017, 20:00 til 22:00
200 kr.
Koncerten er Open Air
Han er et af tidens største navne inden for afrocubansk musik og et internationalt topnavn på Copenhagen Jazz Festival 2017.

Den anmelderroste cubanske pianist Roberto Fonseca forbinder det gamle og nye fra Cubas rige, musikalske historie, når han giver koncert lørdag den 15. juli i smukke omgivelser på Jazz by the Sea.



Roberto Fonseca gav en forrygende koncert, da han sidste besøgte Copenhagen Jazz Festival i 2013. Nu står han klar til atter at tryllebinde det københavns festivalpublikum med sit nye album for Impulse!, “ABUC”, der allerede har høstet fantastiske anmeldelser i de internationale jazzmedier: “Fonseca is a famously eclectic artist, his playing steeped in American jazz and African music as much as the rhythms of bolero and son, but even by his standards, ABUC is an astonishingly broad, tightly fused and incandescently delivered vision.” - The Guardian, 5/5 stjerner



At Roberto Fonseca selv har været medforfatter til historien om Cubas musik, hersker der ingen tvivl om. Den cubanske pianist fik stor medvind, allerede da han udsendte sit første album i 1999. Det blev kåret til årets jazz-album på Cuba og sendte Fonseca på en musikalsk rejse, som førte til samarbejder med bl.a. Rubén Gonzaléz og Ibrahim Ferrer, ligesom han i 2001 turnerede med Buena Vista Social Club.



Fonseca begyndte også tidligt at eksperimentere med at kombinere latin og afro-cubansk musik med urbane tendenser fra R&B, hiphop og drum’n’bass. Kombineret med en usædvanligt stærk og gennemført festlig live-nerve gjorde det hurtigt Fonseca til en stjerne inden for den cubanske musik - en position, som han med årene kun har understreget.



“ABUC”, der er hans nyeste album og debut på det berømte jazzselskab Impulse!, viser Roberto Fonseca fra en mere historiefortællende side end sædvanligt. Pladen, der er den cubanske pianists ottende i eget navn, fungerer som et musikalsk kalejdoskop, der med elementer fra stilarter som contradanza, mambo, cha-cha-cha, danzon, bolero, hiphop og meget andet fortæller os en mættet historie om cubansk musik, før og lige nu.



Fonsecas historie om Cubas musik er ikke en samling kronologiske forløb, men snarere en særegen og dansabel blanding af inspirationer, der krydser hinanden og tilsammen udgør det musikalske Cuba, som stadig er hans ophav den dag i dag. Roberto Fonsecas cykliske historiefortælling går igen i pladens titel - Cuba skrevet bagvendt, en sløjfe i og på historien om det lille, men musikalsk afgørende ørige....

Køb billet