Change language

Jazz by the Sea: Mikkel Nordsø Band feat. special guests

13 jul

Dato

13.07.2017, 20:00 til 23:00
Hvis man snakker om originale danske guitarister, er det svært at komme uden om Mikkel Nordsø,

Nordsø har i mere end 30 år personificeret lyden af fusion, jazz og rock i henholdsvis Buki Yamaz, Sneakers, Riel/Mikkelborg V8, Anima, Blue Lotus og mange andre sammenhænge. I det fortsat inspirerende Mikkel Nordsø Band samles trådene fra moderne jazz, fusion, flamenco, soul og afrocubansk musik af et dansk allstar-hold, der naturligvis skal opleves til Jazz by the Sea.



Mikkel Nordsø vakte allerede som 16-årig opsigt, og siden var han musikalsk vidunderbarn med latin-pionéerne Buki-Yamaz, et af 70’ernes stilskabende danske bands. Sidenhen, som instrumental toneangiver i Sneakers, redefinerede han dansk rockguitar, så den aldrig blev det samme. Popspotlightet kom gradvist for tæt på og overbelyste musikken, så Nordsø vendte tilbage til udgangspunktet: en musik, der er lige så uafhængig af konjunktursvinginger, som den er afhængig af indbyrdes kommunikation. Mikkel Nordsø Band begyndte i midten af 80’erne som et jam-orkester, der efter en periode fandt en fast besætning, og som siden har været en samlet enhed. Bandet er stadig tro mod den klanglige eventyrlyst og de oprindelige uudtømmelige inspirationskilder. Inspiration, som udspringer fra så forskellige og alligevel indbyrdes relaterede musikere som Miles Davis, Carlos Santana, Stevie Wonder og John McLaughlin’s Mahavishnu Orchestra.



––––––––––––––––––––––––––––––––



Bryggens Spisehus serverer grill og tapas



Alle dage under Copenhagen Jazz Festival 2017 serverer Bryggens Spisehus tapastallerken eller grillbuffet fra kl 17.00 og frem til koncertstart kl. 20.00. Maden kan forudbestilles på Billetlugen eller købes på dagen.



Tapastallerken a'la Bryggen til 160 kr. bestående af: Pikant tomattapenade, stegte tigerrejer med hvidløg, chili og urter, torskekroketter m. aioli, spansk kartoffeltortilla, stegt chorizo fresco, manchego-ost m. hyldeblomstsyltede rosiner.



Grillbuffet fra Bryggens Spisehus til 170 kr. med et stort udvalg af lækre salater og forskelligt kød fra grillen....