Change language

Hal C (Arsenalvej 6)

Lyse og funktionelle mødelokaler i multihallen på Holmen

Bemærk: Hal C ligger ikke i Kulturhuset Islands Brygge, men på Arsenalvej 6 på Holmen.

Hal C råder over to mødelokaler - henholdsvis møderum A og B - til 38 personer, disse to møderum kan også blive til ét stort med plads til 76 personer.

Mad og drikke
I tilknytning til mødelokalerne ligger et lille køkken, som indgår i lejen af mødelokalet. Her findes service, ovn, microovn, køleskab og kaffemaskine med 2,5 liters kander - medbring selv kaffepulver til maskinen. Køkkenet skal være ryddet op efter brug, opvasken skal være taget og bordet tørt af. Du er velkommen til at selv at tage mad med, når du holder møde i Hal C. 

Udstyr og teknik
Vi kan stille whiteboard og flipover til rådighed. Der findes projektor og Activboard i Møderum B. Kontakt hallens personale, hvis du har spørgsmål til mødelokalernes udstyr. Du kan logge på trådløst internet i hele Hal C. Vælg 'Public' og klik 'godkend' på vinduet der popper op når du åbner din browser.

Reserver lokaler
Du booker mødelokalerne online via kk.halbooking.dk. Du finder mødelokalerne i Hal C under Kulturhuset Islands Brygge. Når du kommer ind på halbooking klikker du på "oversigt over steder", og klikker herunder på "Kulturhuset Islands Brygge", på den næste side vælger du "Hal C - Arsenaløen" i rubrikken "vælg område:".

OBS: Mødelokalerne udlejes ikke til fester. 

Find vej til Hal C